APO pilotprojekt: Er det muligt at indføre teledermoskopi i almen praksis?

Et kvalitetsudviklingsprojekt

Baggrund: Både almindelig hudkræft og den mere alvorlige modermærkekræft er hyppige sygdomme i Danmark, og forekomsten stiger. Det er specielt for modermærkekræft vigtigt at opdage sygdommen så tidligt som muligt, da sygdommen i så fald kan helbredes med kirurgi. Men det kan være rigtig svært at se forskel på et fredeligt modermærke og tidlig modermærkekræft. Som hudlæge bruger man et særligt forstørrelsesglas, kaldet et dermoskop, til at studere hudforandringerne med. Dette øger sandsynligheden for at opdage tidlig modermærkekræft.

Metode: I dette studie får de praktiserende læger udleveret fotoudstyret til at tage dermoskopibilleder i almen praksis, som så sendes til Hudafdeling I og Allergicentret til vurdering. Samtidigt udfylder den praktiserende læge et APO registreringsskema med bl.a. diagnoseforslag. Hudlægen udfylder ligeledes et registreringsskema, med bl.a. billedkvalitet og diagnose, for hvert tilsendt billede. Forud for projektet deltager de praktiserende læger og deres personale i et kursus, hvor de oplæres i brugen af udstyret og desuden undervises i tolkningen af dermoskopi. Efter projektet er der igen et kursus, hvor den enkelte praktiserende læges registreringer sammenlignes med hudlægens registreringer og der lægges op til drøftelse af evt. uoverensstemmelser.

Formål: Formålet med projektet er at oplære de praktiserende læger i brugen af dermoskopi, samt at sende dermoskopibilleder til vurdering hos en hudlæge. Der er tale om et pilotprojekt med 11 almen praksis og der forventes at lave et tilsvarende projekt med 50 almen praksis efter dette pilotprojekt. Pilotprojektet skal hjælpe med at afdække evt. vanskeligheder med fotoudstyret eller registreringsskemaet, som så kan løses inden det egentlige projekt.

download materiale:

APO-protokol

Her kan du få hjælp

Registreringsskema

Vejledning til registreringsskema

Audit Projekt Odense
J.B. Winsløws Vej 9A, 1 sal
5000 Odense C
Tlf.: 65 50 30 26
Fax: 65 91 82 96
apo@health.sdu.dk